Andreas kendte ikke faget - nu stortrives han på værkstedet

Da Andreas Emil Vianello gik ud af gymnasiet og tog sig et sabbatår, skulle han finde ud af, hvad han ville. Han vidste, at han gerne ville arbejde med sine hænder, og da han samtidig interesserer sig for biler, var det oplagt at blive mekanikerlærling.

Ingen i familien eller omgangskredsen var gået den vej, så det er helt nyt område for ham. Han søgte ind på værkstedet hos Bjarne Nielsen i Hørsholm, hvor han i dag arbejder som mekanikerlærling.

– Fordi jeg ikke har nogen i nærmeste omgangskreds, der er mekaniker, vidste jeg ikke så meget om det inden. Jeg var i praktik i en uge, inden jeg skulle starte, og der blev jeg klogere. Nu har jeg været lærling i fire måneder, og jeg er virkelig glad for det. Det er super fedt at være startet, siger Andreas Emil Vianello.

Hele tiden noget nyt at lære

Læringskurven er stejl, og der er hele tiden noget nyt at forholde sig til. Men det er kun positivt, at der konstant er noget at lære.

– Jeg skal ikke engang lede efter det. Der er hele tiden noget nyt at lære, og jeg har allerede lært meget. Jeg har lært at tage mere ansvar for mine opgaver og selv holde styr på, hvornår jeg skal lave hvad. Jeg kan løse mindre opgaver, men jeg skal stadig have hjælp til det meste, siger Andres Emil Vianello efter at have været lærling i fire måneder.

Han går sammen med en udlært mekaniker, der guider ham og forklarer, hvordan opgaverne skal løses, og hvordan man griber det an. Men han løser også andre opgaver på værkstedet. For eksempel har han netop overstået en hjulskiftesæson, hvor han og en anden lærling knoklede med at køre hjulsæt frem og hjælpe med at skifte dem på kundernes biler. Det gør ham ikke noget, at det bliver hårdt fysisk, og heller ikke, at lærlingene får lov til at løse den opgave.

– Vi har hinanden til at hjælpes ad, og det er bare super fedt. Vi kan også lære fra hinanden, og det giver et godt sammenhold, siger han.

Teamwork at fikse en bil

Og det er vigtigt på værkstedet at kunne løse opgaver sammen, for selvom man som mekaniker har sine egne biler, så er der også mange opgaver, der kræver et ekstra sæt hænder.

– Jeg troede egentligt, man gik mere selv, men det er virkelig godt, at der er så meget teamwork. Vi lærer hinanden bedre at kende, og jeg kan se, at de andre gør tingene forskelligt, og det er fedt at kunne se forskellene, siger Andreas Emil Vianello.

– Jeg har selv en bil, som har skulle laves, og der fik jeg god hjælp af en af de andre, også selvom det var i fritiden. Man kan bare mærke, hvor meget de brænder for det og elsker deres job, og det smitter af, tilføjer han.

Gode jobmuligheder

Efter fire måneder som lærling er det især fagligheden og fællesskabet, der har bekræftet Andreas i, at han har valgt rigtigt. Fremtidsmulighederne havde han ikke overvejet, da han søgte som mekaniker, men han er i dag glad for, at der er gode jobmuligheder, når han er færdig. Det vigtigste er dog, at han føler, han har fundet den rette hylde.

– Det er en kæmpe bonus, at der er gode jobmuligheder, men det bedste er, at jeg er glad for det. Jeg er glad for at arbejde med hænderne, får lov til at arbejde med biler og have det sjovt samtidig, siger han.