Bilernes Hus - Danmarks største bilforretning

Bilernes Hus A/S i Silkeborg åbnede officielt den 13. januar 2006 som Danmarks største bilhus med salg af nye og brugte biler samt værksted, skadescenter, klargøring og tilbehør. Det var den legendariske bilmand Holger Helle, der – sammen med Gunnar Frost – etablerede den godt 38.000 kvadratmeter store forretning.

Filosofien bag det gigantiske bilhus gik ud på, at man med en halv snes bilmærker i butikken havde så bred en vifte af modeller, at kunderne kun behøvede at køre et sted hen for at handle bil. Idéen var i teorien god, men i praksis kom det aldrig til at fungere ideelt – og tiden løb fra filosofien og supermarkeds-idéen.

I oktober 2015 blev Bilernes Hus og de godt 150 medarbejdere en del af Nielsen Car Group – men målet har hele tiden været, at bilhuset skulle fortsætte som en selvstændig virksomhed i koncernen.

I Bilernes Hus består flåden af nye og nyere brugte biler altid på mere 300 køretøjer – og der er med andre ord rig mulighed for at lade sig inspirere. Ud over nyere brugte biler fra samtlige mærker fra Alfa-Romeo og Audi over Mitsubishi og Mercedes-Benz til Volkswagen og Volvo, har Bilernes Hus også forhandling af Kia og Nissan.

Forretningen, der ligger meget centralt i Silkeborg, råder også over en stor afdeling med erhvervs- og varebiler, ligesom vi i Bilernes Hus også har mange års ekspertise inden for leasing – både til private og erhvervslivet. Vi finder en løsning til ethvert behov.

Det enorme værksted har autoriseret service af Audi, BMW, Volkswagen, Skoda, Kia og Nissan. Værkstedet rummer intet mindre end 80 lifte, og hører dermed til blandt landets absolut største.

Læs mere på Bilernes Hus’ egen hjemmeside.

Bjarne Nielsen

Læs mere om de 10 bilhuse og 6 bilmærker, der gemmer sig bag brandet Bjarne Nielsen.

Bilernes Hus

Bilernes Hus i Silkeborg er kendt af mange – særligt i Jylland. Bilhuset er blandt Danmarks største.

LEASING DK

Få kompetent rådgivning og lease din næste person- eller varebil af ægte bilfolk.

Motorpoint

Hos Motorpoint finder du et bredt udvalg af nyere PREMIUM biler i den helt lækre end af skalaen.

Få nyheder om biler med Bilguiden

Vi anmelder og fortæller om de nyeste trends, modeller og tricks indenfor bilbranchen på vores Youtube kanal.